Forældresamarbejde i hverdagen og brugen af Aula

I Kometen lægger vi stor vægt på en åben og tillidsfuld dialog med jer forældre. Et godt samarbejde mellem hjem og institution er helt afgørende for jeres barns trivsel. Den daglige kontakt giver os mulighed for at dele indtryk fra jeres barns liv i institutionen, og hvordan det trives i fællesskabet, hvad der optager jeres barn, og hvis der opstår særlige glæder eller udfordringer.

Vi har også brug for at kende til de ting, der kan påvirke jeres barn hjemmefra. Derfor opfordrer vi jer til at fortælle os, hvis der sker noget i familien, som kan have betydning, det kan være alt fra sygdom, dødsfald og skilsmisse til travle perioder i hverdagen. Ingen bekymring er for lille, vi vil gerne høre det hele, så vi bedst muligt kan støtte jeres barn.

Brug af Aula

Vi bruger Aula som vores primære platform til kommunikation og information. Her tjekker I jeres barn ind og ud af institutionen, og I kan nemt sende beskeder til stuen, ledelsen eller det øvrige personale.

På Aula finder I også:

  • Ugeplaner og madplaner
  • Aktuelle opslag og beskeder
  • Vores nyhedsbrev med overblik over livet i huset

Vi anbefaler, at I tjekker Aula jævnligt, så I er opdateret og ikke går glip af vigtig information.

Har I brug for at kontakte barnets stue?
Det gør I nemt via beskedfunktionen i Aula:
Vælg Beskeder → Skriv til stuen → Send.

Har I spørgsmål til brugen af Aula, hjælper vi jer naturligvis gerne – bare spørg personalet.

 

Scroll to Top