Børnehuset Kometen er en selvejende daginstitution beliggende i hjertet af Nordvest. Vi har plads til 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn – og vi lægger stor vægt på at skabe trygge, nære og udviklende rammer for alle vores børn.
Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune, hvilket betyder, at vi arbejder under samme vilkår som de kommunale institutioner – men med vores egen pædagogiske profil og nærværende tilgang.
I Kometen arbejder vi ud fra en selvværdsunderstøttende pædagogik. Det betyder, at vi ser og møder hvert barn med respekt og nysgerrighed – hvor vi tror på, at alle børn gør det så godt, de kan.
Vi bruger blandt andet pædagogiske værktøjer som spejling, tryghedscirklen, relationsvejen, primærpædagogik og KIDS. Disse hjælper os med at forstå det enkelte barns behov og intentioner, og de støtter os i at skabe meningsfulde relationer – både mellem børn og mellem børn og voksne.
Leg er en vigtig del af vores hverdag – både den frie leg, legegrupper og voksenstyrede aktiviteter. Gennem legen lærer børn at knytte venskaber, udvikle sociale kompetencer og opbygge tillid.
Vi har særlig fokus på at skabe trygge børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og blive anerkendt som ligeværdige deltagere. Vi ser og understøtter barnets ressourcer og arbejder for, at alle får mulighed for at indgå i fællesskabet på egne præmisser.
Vi bruger evalueringsværktøjet KIDS til at blive klogere på vores pædagogiske praksis og skabe refleksion i hverdagen. Derudover samarbejder vi løbende med eksterne fagpersoner som PPR, Den Sociale Indgang og faglige netværk. Vi tror på, at viden og udvikling er med til at sikre høj kvalitet i vores arbejde og det bedste børneliv for vores børn.
Har du lyst til at opleve stemningen i Kometen og høre mere om vores hverdag, er du meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning. Vi viser rundt hver fredag kl. 12.00, og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til: info@kometen.dk
Interesseret i en plads?
Opskrivning sker via Pladsanvisningen i Københavns Kommune. Du finder information og links her:
Pladsanvisningen i Københavns Kommune | Københavns Kommune
Opskrivning til vuggestue:
Skriv op til vuggestue og dagpleje | Københavns Kommune
Opskrivning til børnehave:
Skriv op til børnehave | Københavns Kommune
I kan også kontakte pladsanvisningen på telefonnr.: 70250660
Kontakt os
Adresse: Rørsangervej 78, 2400 København NV
Mail: info@kometen.dk
Hovednummer: 30 52 03 34
Vuggestuen: 71 90 85 02
Børnehaven: 71 90 85 04
Med venlig hilsen
Personale, ledelse og bestyrelse i Børnehuset Kometen